Derfor skal du indrette med spejle

Synes du, at din indretning trænger til noget nyt? Er du træt af det samme kedelige, hvide vægge? Føles alting for småt og for mørkt? Det kan gøre en kæmpe forskel for dit hjem, hvis du begynder at pynte op med spejle. De har forskellige praktiske funktioner, men de udgør også meget flotte pyntegenstande.

Tips til indretning

Hjemmet skal være stedet, hvor du skal kunne være dig selv, og det skal være trygt og velkendt. Dog skal det ikke være så trygt og velkendt, at det bliver kedeligt. Som menneske udvikler du dig hele tiden; derfor giver det kun mening, at dit hjem nu og da skal udvikles med dig. Det er nemlig meget almindeligt, at hjemmet reflekterer den person, der har indrettet det. Det betyder ikke nødvendigvis, at det hele skal laves om; små ting kan gøre en stor forskel, såsom et rundt spejl til entréen eller et andet rum i hjemmet.

Illusionens effekt

Hvorfor er spejle så populære at indrette med? Det handler blandt andet om den illusion, som de skaber. Et spejl kan nemlig få et rum til at fremstå anderledes end det er. Det handler i bund og grund om refleksion. For eksempel bliver lys reflekteret, og det kan få værelset til at fremstå lysere. Derudover vil spejlet også reflektere rummets andre vægge, og det kan få rummet til at se større ud. Det kan også påvirkes af spejlets form. En horisontal lang form kan få rummet til at se bredere ud, hvoraf en vertikal lang form kan få rummet til at se højere ud.

spejl

Til entréen

Det kan være super rart med et spejl til entréen, og det er af flere grunde. Typisk er en entré en af de mindre rum, og så kan det være rart med den nævnte illusion, der kan få rummet til at se større og lysere ud. Derudover er det meget praktisk at kunne se sig selv og tjekke ens outfit ud, inden man skal ud af døren. På den måde kan du få styr på, hvordan du ser ud, og du kan hurtigt lave noget om, hvis du er utilfreds. Hvis du vælger en rigtig fin ramme til formålet, vil det også være yderst flot og dekorativt.

Andre rum

Dog er det ikke kun i entréen, at det kunne være flot og funktionelt. Mange rum i hjemmet vil kunne gavne af et spejl på væggen. Det er selvfølgelig meget naturligt at have det i rum såsom badeværelset og soveværelset, men du skal ikke være bange for at have et i stuen eller spisestuen. Der er mange muligheder, og det klæder langt de fleste rum med en yndig ramme og en lille illusion.

Find din stil

Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan indrette et hjem. Det gælder om at finde den måde, der passer til dig og din stil. Et spejl kan gøre underværker, så hvis det er noget, der lyder som noget for dig, skal du bare kaste dig ud i det.

Comments are Disabled